Projektleder med passion for naturvidenskab
Naturvidenskabernes Hus er i rivende udvikling og vi har derfor brug for to dygtige projektledere, der kan videreføre og lede igangværende projekter og på sigt udvikle egen projektportefølje. Brænder du for at udvikle naturvidenskabelig undervisning som kan få flere børn og unge til at interessere sig for fagene, er du måske den vi søger.
Opgaver og ansvar
- Projektleder og økonomisk ansvarlig for udviklingsprojekter
- Udvikling af undervisning møntet på gymnasiale uddannelser og grundskoler
- Gennemførsel af undervisningstilbud i huset
Kompetencer
- Ingeniør, Cand. Scient eller anden relevant baggrund
- Erfaring med naturvidenskabelig formidling
- Gerne erhvervserfaring med anvendelse af naturvidenskab fra privat eller offentlig virksomhed
- Erfaring med projektledelse og flair for tal
Personlige egenskaber og indstilling
- Lyst til at innovere naturfagsundervisning
- Resultatorienteret
- God kommunikator
- Overbevist om fordele i at inddrage virksomheder og virksomheders praksis i naturfagsundervisningen
Den rette profil får mulighed for en spændende og perspektivrig stilling med stor selvstændighed, beslutningskompetence og indflydelse på såvel eget arbejde som strategien for Naturvidenskabernes Hus. Der vil være højt til loftet og kort til beslutningerne, men der vil også stilles krav til resultater og evne til at medvirke til at drive huset fremad.
Fuldtidsstillingen ønskes besat pr. 1. november 2010 eller snarest derefter. Løn forhandles efter kvalifikationer. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Direktør Mai Louise Agerskov på +45 29605791. Ansøgning sendes på mail til mla@nvhus.dk senest d. 11. oktober.