Verdens mindste vindmøllepark skal tænde gnisten for naturvidenskab
Klima- og energiminister, Lykke Friis, indvier Verdens mindste vindmøllepark i Naturvidenskabernes Hus.
Indvielsen af Verdens mindste vindmøllepark finder sted torsdag den 13. januar 2011 kl. 12.45-14.00 i
Naturvidenskabernes Hus
P.E. Eriksensvej 1
DK-8850 Bjerringbro
Verdens mindste vindmøllepark består af fem Whisper vindmøller og sammen med seks solpaneler genererer de ca. 4000 kWh/år. Parkens vigtigste formål er at fungere som et læremiddel, der kan gøre naturvidenskab og teknologi håndgribeligt og spændende for børn og unge, og så skal de naturligvis også levere strøm til Naturvidenskabernes Hus. Den bæredygtige energi bruges bl.a. til en helt ny undervisningsinstallation i huset. Med Verdens mindste vindmøllepark har Grundfos og Naturvidenskabernes Hus ønsket at etablere en undervisningsinstallation i Naturvidenskabernes Hus, der bygger på fungerende bæredygtig teknologi som i sig selv er en oplevelse og samtidig giver mulighed for bruger-interaktion og læring.
Program for indvielsen af Verdens mindste vindmøllepark
12.45 Velkomst v/ bestyrelsesformand Harald Mikkelsen, Naturvidenskabernes Hus
12.47 Officiel indvielse af Verdens mindste vindmøllepark v/ Klima- og energiminister Lykke Friis
12.50 Tale v/Lykke Friis om fremtiden for vindenergi og behovet for interesse for naturvidenskab og bæredygtig teknologi hos danske elever og unge
12.55 Tale v/ Koncernchef Carsten Bjerg, Grundfos, om baggrunden for Verdens mindste vindmøllepark
13.00 Tale v/ Bestyrelsesformand Harald Mikkelsen, Naturvidenskabernes Hus
13.05 Sandwich og et glas i Atriet. Imens tester elever verdens mindste vindmøllepark og der er mulighed for at se installationerne i funktion.
14.00 Afslutning og tak for i dag