Kontakt os Print siden Til forsiden

Naturfag med virksomheder

 
Erfaringsopsamling og konceptualisering af modeller for samarbejde om naturfag mellem skoler og virksomheder er emnet for et nyt projekt i Naturvidenskabernes Hus.
 
"Naturfag med Virksomheder" er et ét-årigt projekt der udføres i Naturvidenskabernes Hus, med et budget på godt 1 mio. kr, hvor NTS-Centeret finansierer den ene halvdel og Naturvidenskabernes Hus den anden halvdel.
 
I projektet indsamles erfaringer fra afsluttede og igangværende primært nationale og sekundært internationale samarbejder. Vi vil særligt fokusere på de forhold, der har ført til samarbejdernes succes, på faldgruber, på den læring om samarbejdsformer, der har fundet sted, på evalueringernes indhold, og på de ideer deltagerne har til forbedringer af samarbejderne. Derfor vil vi kontakte deltagerne i de identificerede projekter og bede om deres synspunkter om disse forhold.
 
De indsamlede erfaringer skal føre til formuleringen af forskellige modeller for samarbejde, som kan samles i en oversigt over modeller. For hver samarbejdsmodel skal der udvikles et startkit, der assisterer samarbejdsparterne i at etablere, udvikle og fuldføre et succesfuldt samarbejdsforløb, der er til gavn for alle involverede.

Såfremt du har kendskab til et skole-virksomhedssamarbejde, som du mener kan være af interesse i denne sammenhæng, må du meget gerne kontakte projektleder Astrid Carl

  • Naturvidenskabernes Hus
  • P. E. Eriksensvej 1
  • 8850 Bjerringbro
  • kontakt@nvhus.dk
  • 29 71 54 08

 

Ultimate Web